Karim Zaza ude med skade

En skade i lysken under mandagens træning, kan blive skæbnesvanger for Karim Zaza i forhold til returopgøret i UEFA Cuppen mod italienske Sampdoria. Målmanden er i første omgang ikke med, når AaB onsdag møder FC Fyn i pokalturneringen.

- Vi ved ikke så meget endnu, men Karim spiller ikke næste kamp, siger AaBs cheftræner, Erik Hamrén til TV2/NORD.

Karim Zazas lyske skal nu undersøges nærmere for at fastslå omfanget af skaden. AaB spiller returopgør mod italienske Sampdoria i UEFA Cuppen den 4. oktober. Måske uden førstevalget i målet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord