Kartoffelhøsten halter

Kartoffelavlerne i Store Vildmose sidder i bogstaveligste forstand fast. Markerne er så våde, at kartoffelhøsten er i fare.

Jens Dalsgaard har dyrket kartofler i Store Vildmose de sidste 30 år. Han har aldrig oplevet at september har været så våd, som den har været i år.

- Det regner og regner hele tiden, så markerne når aldrig at blive tørre, siger Jens Dalsgaard, Kartoffelavler, Store Vildmose.

Hvis ikke snart vejret arter sig, så er kartoffelhøsten i fare.

- Der er afgrøder, som er begyndt at rådne - og hvis spisekartoflerne i Vildmosen skal reddes alle sammen, så skal have vi har et par uger med tørt vejr, siger Jens Elbæk Andersen, Chefkonsulent, Landbonord, Brønderslev.

I øjeblikket får Jens Dalsgaard kartofler op af jorden, men det er besværligt og dyrt, fordi markerne er våde efter den regnfuld sommer. Det kommer på et dårligt tidspunkt, hvor udbyttet på marken falder sammen med priserne på kartoflerne.

- Det er holder ikke i længden, så vi sætter vores lid til at grossisterne kan få lidt mere for varerne, når de forhandler med supermarkederne, selvom det så betyder at fobrugerne skal betale ekstra, siger Jens Dalsgaard, Kartoffelavler, Store Vildmose.


Seneste nyt

fra Nordjylland