Kastede potteplante efter indbrudstyve

En flok tyve, der i nat forsøgte at bryde ind i Nordjysk Marinecenter i Aalborg, blev overrasket af ejeren i forretningen.

Der blev natten til mandag forsøgt indbrud hos Nordjysk Marinecenter, Bådehavnsvej i Aalborg.

3-4 mænd forsøgte at afliste en rude til forretningen. De havde imidlertid ikke regnet med, at ejeren overnattede i et lokale bag forretningen og var blevet vækket af støjen.

Ejeren råbte af tyvene, der stak af i en ventende bil. Men så let gav ejeren ikke op. Han fik nemlig i farten smidt en udendørs potteplante efter bilen - og ramte. Tyvene fik derfor ikke andet ud af indbruddet end en noget bulet bil.


Seneste nyt

fra Nordjylland