Kastede sten og skød mod turister

Fire lokale mænd havde af en eller anden grund set sig sure på en flok turister på en naturcampingplads i Tversted. I hvert fald kastede de lokale sten og skød med luftgeværer mod turisterne.

Nordjyllands Politi modtog meldingen kl. 02.20 natten til fredag. Turisterne sov i shelters og telte på en naturcampingplads på Niels Skiverens Vej i Tverste, da der blev kastet sten og skudt med luftgeværer mod dem.

Da politiet nåede frem fandt man hurtigt frem til fire lokale mænd, som var en kende berusede.

- Vi beslaglagde tre luftgeværer og fik dem vejledt i hvordan man opfører sig, siger vagtchef Kasten Højrup Kristensen til tv2nord.dk.

De fire lokale mænd er i alderen fra 16 til 20.


Seneste nyt

fra Nordjylland