Kastet Grill & Burger laver Nordjyllands bedste take away

Nordjyllands bedste takeaway finder man hos Kastet Grill & Burger. Det står klart efter resultatet ved Danish Take Away Awards tirsdag blev offentliggjort.

Når man ligger hjemme i sofaen og ikke rigtig orker at lave mad selv, så kan man med fordel gå på nettet og kigge efter et menukort fra Kastet Grill & Burger.

Billede af vinderne Anna og Louise fra Kastet Grill & Burger, da de modtog deres pris for Nordjyllands bedste take away.
Billede af vinderne Anna og Louise fra Kastet Grill & Burger, da de modtog deres pris for Nordjyllands bedste take away.

Grillbaren er nemlig blevet kåret til Nordjyllands bedste take away.

I forbindelse med Danish Take Away Awards 2018 har nordjyderne været ved de digitale stemmeurner for at finde ud af, hvem der laver Region Nordjyllands bedste take away. Tirsdag blev resultatet endelig offentliggjort, og der var ingen tvivl - Kastet Grill & Burger fra Aalborg laver den bedste take away i regionen.

- Det betyder virkelig meget for restauranterne at få anerkendelse for det store stykke arbejde, de gør hver eneste dag. Takeaway-restauranterne lever af gode anbefalinger, så det betyder helt klart noget for vinderen at kunne kalde sig Region Nordjyllands bedste takeaway-restaurant, siger administrerende direktør hos Just Eat Carsten Boldt.

Kastet Grill & Burger var i konkurrence mod Nanking Grill, Nobu Street food, Pizzaria Bambino, Pizzaland og Karma Sushi, men endte altså med at stille sig øverst på sejrsskamlen. Udover titlen og æren som regionens bedste take away kunne Kastet Grill & Burger tage hjem med en præmie på 5.000 kr.


Seneste nyt

fra Nordjylland