Kastrup ny borgmesterkandidat

Henning G. Jensens afløser blev nærmest kåret for rullende kameraer i TV2/Nord tirsdag aften.

Tirsdag aften var en masse socialdemokrater samlet for at pege på Aalborg-borgmesteren Henning G. Jensens afløser.

Og lige inden TV2/Nords udsendte reporter, Mette Svenningsen, kom på direkte i 19.30 udsendelsen, trådte den nyudnævnte borgmesterkandidat ud af døren.

Og det var en glad Thomas Kastrup Larsen, TV2/Nord fangede:

- Jeg vil gerne være en handlekraftig borgmester. Ikke ved at tromle tingene igennem, men ved at bringe mennesker sammen og sakbe resultater, det er sådan nogle ting jeg tror på. Og det har jeg haft megen succes med som rådmand, og det tror jeg også på at jeg kan få som borgmester, sagde han umiddelbart efter udnævnelsen til TV2/Nord.

Henning G. Jensen, Aalborgs mangeårige borgmester, har tidligere oplyst, at han ikke genopstiller ved næste byrådsvalg.


Seneste nyt

fra Nordjylland