Katte-kaos i Skagen

Længere tids problemer med fritløbende katte er eskaleret i Skagen.

Fritløbende katte har igennem længere tid frekventeret haver og huse på Doggerbanke i Skagen. Det fik beboere til at indrykke følgende annonce i ugeavisen:

"Fremlysning for katteejer i henhold til lov om mark og vej-fred  vil fritløbende ejer- katte blive indfanget og  aflivet fra den 15/4-2011 på adresserne Doggerbanke 36-38-40-42 9990 Skagen"

Annoncen har skabt røre i Skagen. Beboerne, der har indrykket annoncen, har modtaget ubehagelige anonyme breve, og en af dem har fået skrevet "morder" på sit stakit. Det har fået beboerne til at reagere;
- Jeg har aldrig haft problemer med katte, da jeg selv har en hund, der holder dem væk. Men det ved jeg, at mine naboer har. Som gode naboer støtter man hinanden, og derfor skrev jeg under på at være med i annoncen. Set i bagklogskabens lys skulle jeg aldrig have gjort det, siger Erik Pedersen, der er en af medunderskriverne på annoncen, til TV2/NORD.

- Vi burde sætte os ned og snakke om tingene, men sagen er eskaleret, efter annoncen har været i. Begge sider står på sin ret, så det ser ikke ud til, at konflktern kan løse sig.Det kræver jo at folk er villige til at prøve, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland