Kayke vil blive i AaB

Flere klubber er interesserede i AaBs brasilianer Kayke, men angriberen vil blive i den nordjyske klub.

AaB lejede i vinter den brasilianske angriber Kayke i Vila Nova. Angriberen har været en stor succes hos nordjyderne, og det har gjort ham til et varmt navn hos andre klubber. Men Kayke håber selv, at han kan blive i AaB. Det skriver sporten.dk.

- Kayke har haft det utroligt godt i Aalborg. Hans helt klare førsteprioritet er at blive i AaB, og efter sæsonen skal vi snakke med klubben om det, siger Kaykes agent Jesper Norberg, til sporten.dk.

Ifølge hjemmesiden viser både hollandske og norske klubber interesse for angriberen, der spillet syv kampe og scoret tre mål for AaB.

AaB spiller onsdag aften kamp mod SønderjyskE - en uhyre vigtig kamp for AaB, der risikerer nedrykning fra Superligaen.

Der er solgt 11.600 billetter til kampen, der spilles på Energi Nord Arena i AaB.


Seneste nyt

fra Nordjylland