Kedelig sølvmedalje: I Nordjylland omkommer næstflest på grund af sprirtuskørsel

Foto: TV2 Nord

Nordjyllands Politi dækker over det område, hvor næstflest bliver dræbt i trafikken på grund af alkohol.

En ny opgørelse fra Rigspolitiet over trafikdræbte i perioden fra 2013-2016 sætter Nordjylland på en noget kedelig anden plads. 

I den opgørelse, der viser, hvor mange, der er omkommet i trafikken som følge af spirituskørsel får Nordjylland nemlig en sølvmedalje. 

Hele 22 personer måtte fra 2013-2016 lade livet i trafikken hvor alkohol spillede en uheldig hovedrolle. Det er kun overgået af Midt- og Vestjyllands politikreds, hvor 24 personer omkom i en spritulykke. 

De to kedeligt høje tal lægger desværre stor afstand til de næste på listen. For efter Nordjylland, så er det Sydsjælland og Lolland-Falster politikreds. De har dog kun 13 dræbte som følge af en spritulykke. 

 På landsplan går det dog fremad med antallet af sigtede for spirituskørsel. I 2007 var tallet på 11.700 sigtelser, mens det i 2016 var faldet til 5.900 sigtede. 

Læs også Så mange nordjyder bliver dræbt i trafikken

Sikker Trafik har lavet en liste med gode råd, hvis man står med en muligvis spirituspåvirket person, der har tænkt sig at køre. 

  • Fortæl ham/hende, at du har det skidt med, at han/hun kører
  • Forsøg at tale ham/hende fra at køre og tag evt. bilnøglerne
  • Allier dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden
  • Ring efter en taxa og lån evt. ham/hende penge til taxaen
  • Tilbyd overnatning
  • Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket
  • Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114

 

Forsiden lige nu