Keller i finalen ved NM i boksning

Efter førstedagen ved de Nordiske Mesterskaber i boksning står det klart at kun to af fem nordjyder er i finalen.

Den ene er Hadsundbokseren Ignas Zokaitis, der har kvalificeret sig til finalen, da hans modstander måtte melde afbud med en skade, og den anden er Pandrupbokseren Torben Keller, der efter en overbevisende kamp i dag står klar til finalen i Weltervægt i morgen søndag.

-Det er jo endnu ikke afgjort hvem jeg kommer til at møde, men begge boksere er utroligt dygtige, så det bliver en hård kamp i morgen, siger Torben Keller efter semifinalen, men erkender, at han nok bør indtage favoritrollen:

-Det er sikkert rigtigt nok, men det er jo boksning. Et eneste slag kan ændre kampens gang, så intet er afgjort før de tre gange tre minutter, griner han.

I semifinalerne var også Lasse Larsen i kamp i dag. Han tabte sin semifinale efter en lidt tøvende start.

-Jeg lagde for forsigtigt ud og så fik jeg ikke rigtigt sat mig på kampen", vurderede en ærgerlig jervægtsbokser efter nederlaget.

Sådan gik det også for Andreas Johansen, der ellers lagde overbevisende ud, men ikke formåede at stå distancen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord