Kenneth Stenild fri af kontrakt

Foto: Tv2nord.dk

Kenneth Stenild har fået sin kontrakt med AC Horsens ophævet. Han fik ikke fast spilletid som forventet.

Han fik ikke så meget fast spilletid, som han havde ønsket, og nu er den 24-årige keeper sat fri af sin kontrakt. Kenneth Stenild vil fremover ikke længere være en del af AC Horsens. Det står på AC Horsens hjemmeside.

- Kenneth Stenild har ambitioner om at blive førstemålmand og han er nået til et punkt i karrieren, hvor han skal have fast spilletid. Det kan vi desværre ikke tilbyde ham og vi har derfor valgt den bedste løsning for både ham og os. Vi kan ikke sætte en finger på hans indsats til træning og han er en meget fit målmand, der har tacklet konkurrencesituationen på bedste vis. Vi takker ham for indsatsen i AC Horsens og ønsker ham al mulig held og lykke med næste step i karrieren, siger sportsdirektør Jesper Hansen.

I sommeren 2009 skiftede Kenneth Stenild fra AaB til AC Horsens netop for at få fast spilletid.

Flere nyheder fra TV2 Nord