Klaps til AaB

AaB Håndbold sluttede en skuffende sæson med en ordentlig øretæve, da holdet tabte med hele 43-27 i sidste spillerunde til BSV.

Ambitionerne var til plads i top fire, men spillet og pointhøsten rakte kun til en skuffende syvendeplads. AaB var igen langt fra at indfrie forventningerne.

I sidste spillerunde fik AaB og Boldsen store tæv af Lars Krogh Jeppesen og Bjerringbro/Silkeborg, som slog AaB med hele 43-27.

Også Mors/Thy sluttede med et nederlag. Holdet, som to gange har slået AaB, tabte hjemme med 27-30 til Kolding.

Mors/Thy er dog ikke færdige endnu. Holdet skal ud i kvalifikationskampe for at undgå nedrykning fra ligaen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord