Klar til hjertestart

Flere skal overleve et hjertestop i Frederikshavn Kommune.

Et nyt stort projekt skal få flere til at kunne give hjertemassage, og hjemmeplejen skal udstyres med mobile hjertestartere.

Frederikshavn Kommune er gået sammen med regionen, TrygFonden og Hjerteforeningen i en kæmpe hjertesag. Hjemmeplejen skal udstyres med hjertestartere, og så mange borgere som muligt skal lære at give hjertemassage og kunstigt åndedræt.

Parolen er, at borgerne skal opdrages til at gøre noget hurtigt for at redde liv.

- Chancerne for overlevelse falder med ti procent for hvert minut der går, siger Ulla Astmann, Formand for Region Nordjylland.

Det er ikke uden grund, at projektet bliver sat i gang i Frederikshavn Kommune.

- Det er sådan at i Frederikshavn Kommune, er det kun seks procent, der overlever et hjertestop, og det er altså ikke godt nok, siger borgmester Lars Møller (Venstre), der glæder sig over projektet.

Parterne understreger at det ikke er for at erstatte ambulancer.


Seneste nyt

fra Nordjylland