TV2 Nord

Klasse klar til DM i historie

4. klasse fra Ravnkilde Skole i Rebild Kommune er klar til DM i Danmarkshistorie, der foregår på Frederiksborg Slot på tirsdag,

Flere end 15.000 danske skoleelever stillede til start i Historiedysten - kampen om det uofficielle DM i danmarkshistorie. Nu er finaledeltagerne fundet af dommerne på Det Nationalhistoriske Museum.

Finalen den 11. oktober bliver en dyst i historiediscipliner af enhver afskygning. Eleverne kommer med garanti rundt på hele Frederiksborg Slot. De afgørende runder foregår i Riddersalen foran dommerpanelet.

Siden den 28. september har dommerne i Historiedysten arbejdet med en historisk stor opgave. De har skullet udvælge finaledeltagerne blandt de 90 klasser, der var gået videre til 2. runde.

Klasserne har tilsammen udført et sandt bombardement med plakatrør, breve og pakker over Det Nationalhistoriske Museum. Alle forsendelser har indeholdt kvalificerede og fantasifulde løsninger på de opgaver, som klasserne var blevet stillet inden for emnerne Chr. 4., statskuppet 1660 og Grundloven.

Ravnkilde Skole er den eneste nordjyske skole blandt de 9 tilbageværende finalister i de tre aldersgrupper.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord