Klinisk institut på sygehus

Aalborg Universitet investerer i de kommende år et pænt tocifret millionbeløb i forskning på sundhedsområdet sammen med Region Nordjylland.

Universitet opretter et nyt klinisk insititut, som skal være helt på plads i januar 2013.

- Jeg har fået mandat til at gå videre med projektet i takt med at pengene og aftalerne mellem os og regionen falder på plads, dog senest til 2013, siger Finn Kjærsdam til TV2/NORD, efter dagens bestyrelsesmøde.

Det nye institut skal have 35 professorer og skal dække 37 forskellige kliniske forskningsområder. Institittet skal have til huse på Aalborg Sygehus syd i Forskningens hus, og skal være med til at understøtte og udvikle lægeuddannelsen og øge den sundhedsvidenskabelige forskning.

- Det er i realiteten en sammensmeltning og udvidelse af den forskning som i dag foregår på henholdsvis sygehuset og hos os. Det hele skal blandet andet have en fælles ledelse, siger Finn Kjærsdam.

Har du et godt tip?