Klokkeklar AaB-sejr: Slutspillet inden for rækkevidde

Efter en 4-0-sejr over Randes skal AaB kun bruge ét enkelt point i Superligaens sidste spillerunde for at være helt sikker på en plads i slutspillet.

Søndagens overbevisende sejr over Randers FC gør, at Morten Wieghorsts aalborgensiske mandskab er snublende tæt på slutspillet.

Inden kampen lå AaB lige uden for det gode selskab med 32 point, a point med Hobro på 6. pladsen, men efter de søndag udspillede Randers med hele 4-0 hjemme på Aalborg Portland Park, skal de nu kun bruge ét enkelt point for at være sikre på en plads i slutspillet.

Det eneste, der kan gå galt er, hvis AaB taber mod AGF, og Hobro samtid vinder over Brøndby IF.

AaB fik, hvad der vist godt kan betegnes som en drømmestart, da Kasper Kusk allerede efter kun to minutter sendte bolden i nettet i det lange hjørne.

16 minutter inde i kampen scorede AaB igen. Her sendte Yann Rolim bolden afsted med et klasse hjørnespark, hvorefter Kasper Pedersen headede den i mål.

Det var først i anden halvleg, at Randers FC viste sig, og i det 64. minut havde de en stor chance på hovedstød, men det var ikke nok til at passere Jacob Rinne i AaB-målet.

Efter 65 minutters spil gør Yann Rolim kampen til 3-0, da han med en solid inderside sender bolten i nettet.

Det ser på intet tidspunkt i kampen sort ud for aalborgenserne, og da Randers FC’s Jonas Bager får gult kort for anden gang og bliver udvist, er der i hvert fald slet ingen tvivl tilbage.

Det sidste mål sørgerede Jannik Pohl for. Efter 81 minutter sparkede han bolten i kassen til 4-0.


Seneste nyt

fra Nordjylland