Klokken får en ny lyd

Mandag formiddag fik Nørholm Kirke sin nye og længe ventede kirkeklokk, der skal samle byen.

480 kilo tung til en pris på 600.000 kroner. Den nye kirkeklokke i Nørholm er lavet hos specialister i Norge, og den er ventet, for den gamle klokke fra 1645 lyder ikke så godt længere.

- Den lyder jo sådan mest, som hvis man hamrer på et plovskær, lyder det fra Erik Jørgensen fra Dansk Kirkeklokketeknik, da han slår på den gamle klokke, der er delvist flækket.

Menighedsrådet i Nørholm har sparet sammen i adskillige år for at få råd til den nye klokke, der er designet så den rammer den såkaldt ”naturlige kammertone”.

For lyden af klokken er vigtig i den lille by:

- Det betyder faktisk meget for os, der bor her i Nørholm. Kirken ringer hver dag klokken otte og så hver time dagen igennem, og det er noget vi har sammen. Jeg glæder mig rigtig meget til at høre lyden af den nye klokke, forklarer Ingeborg Nielsen, der har boet i Nørholm i mange år. 

Nørholm Kirke skifter sin 373 år gamle klokke ud med en ny.
Nørholm Kirke skifter sin 373 år gamle klokke ud med en ny.
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Den halve ton tunge klokke løftes op i tårnet af en stor kran. Der er bare en enkelt centimeters luft på begge sider, da den skal ind i tårnet, men operationen går efter planen.

I løbet af mandag og tirsdag sluttes klokken til den nødvendige elektronik og strømstyring, så den i fremtiden kan supplere den gamle klokke i kirken.

- Den er fantastisk smuk og leverer en helt anderledes kvalitet af lyd end den gamle. Det bliver fantastisk at høre den, når den bliver indviet af biskoppen inden længe, smiler sognepræst Elisabeth Hildestad. 

Nørholm Kirke skifter sin 373 år gamle klokke ud med en ny.
Nørholm Kirke skifter sin 373 år gamle klokke ud med en ny.
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Seneste nyt

fra Nordjylland