Klumpfisken Andrea er død

Nordsøen Oceanium mister filmaktuel klumpfisk.

Den 230 kg. tunge klumpfisk Andrea er i dag død. Det sker efter dage, hvor dyret ikke har spist og opført sig underligt.

- Vi har set lignende adfærd tidligere, hvor én af klumpfiskene har gået fra kosten, og holdt sig lidt for sig selv, for efterfølgende at gå tilbage til ganske naturlig adfærd og god appetit. Men dette var desværre ikke tilfældet denne gang, udtaler akvariemester og dykker Martin Riis i en pressemeddelelse.

Prøver af hjerte og lever bliver nu sendt til analyse i Skotland, så den nøjagtige dødsårsag kan blive fastslået.

Fisken kom til Nordjylland fra Barcelona i 2007, hvor den siden har plasket rundt og underholdt i sit bassin. For nylig optrådte Andrea i filmen "Klumpfisken," der bliver optaget disse dage og har premiere i de danske biografer 2014.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord