En 26-årig mand er alvorligt tilskadekommen efter at han på sin knallert sammen med en kammerat stødte ind i en traktor.
En 26-årig er sendt på Sygehus Syd i Aalborg med politieskorte og en 23-årig er sendt på Sygehus Vendsyssel i Hjørring efter at de på en knallert kolliderede med en traktor ved Tøttrupvej og Galgebakkevej i Vrå.
Traktoren overholdte ikke sin ubetingede vigepligt, og den 26-årige fører af knallerten kom alvorligt til skade, selvom han bar en styrthjelm.
Nordjyllands Politi fik meldingen omkring klokken tyve i fire onsdag eftermiddag.