Knallertsag trækker ud

 Knallertsag trækker ud

Ikke udsigt til hurtigt stop for knallertræs i Aalborg Øst

Teknisk rådmand i Aalborg, Mariann Nørgaard, står ikke klar med en hurtig løsning på problemet med knallertræs i Aalborg Øst.

Beboerne ønsker, at kommunen opstiller fartdæmpende chikaner i området, men rådmanden kan ikke garantere, at det bliver udvejen.

- Det kan godt være, det er en god løsning. Nu tager forvaltningen kontakt til politiet for at finde ud af, hvad der er mest hensigtsmæssigt for at undgå, at motorbøller dirigerer det hele i området, siger Mariann Nørgaard.

Rådmanden er enig i, at chikaner er den bedste måde at stoppe hurtig kørsel på.

- Og fra kommunens side er vi også interesseret i at hjælpe med at finde en løsning. Men vi mener også , at politiet skal være med til at finde den rigtige løsning, siger hun til P4 Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland