Knap 18.000 færre i arbejde

Krisen har reduceret antallet af arbejdende nordjyder med 17.700 på bare to år.

Fra august 2008 og frem til august 2010 er antallet af nordjyder i arbejde faldet med cirka. 17.700 til i alt 234.500 personer. Det svarer til et fald i beskæftigelsen på 7. procent.

Generelt er det gået hårdest ud over Nordjylland. Værst ser det ud i Morsø der har et fald på 800 lønmodtagere, Thisted, der har et fald på 1.800 lønmodtagere og Vesthimmerland, der har et fald på 1.400 lønmodtagere, mens Læsø, Aalborg og Brønderslev er mildest ramt.

Forskellen på faldet i beskæftigelsen kommunerne imellem kan delvis forklares af i hvilke brancher borgerne har job. Faldet har ikke ramt alle brancher lige hårdt. Det er særligt industrien, bygge- og

anlægssektoren samt dele af de private serviceerhverv, der har oplevet tilbageslag i beskæftigelsen.

Industrien er den branche, der har mistet det største antal beskæftigede i Nordjylland. Efterspørgselsfaldet på de internationale og lokale markeder har betydet, at langt de fleste industribrancher har oplevet tilbagegang. Samlet set er antallet af beskæftigede i industrien i regionen faldet med ca. 8.900 svarende til et fald på 20 pct. i forhold til antallet af beskæftigede i industrien før krisen.


Seneste nyt

fra Nordjylland