Knive stjålet fra isenkræmmer

Foto: TV2/Nord (Arkivfoto)

Ved et indbrud i Imerco i Løgstør slap tyve af sted med et ukendt antal knive.

Natten til tirsdag brød et ukendt antal tyve ind i Imerco på Østerbrogade i Løgstør. De slap af sted med flere knive og Georg Jensen brugsgenstande, selv om tyverialarmen gik i gang, da de brød ind. Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Frank Liltorp.

Tyvene kom ind gennem butikkens bagdør, som de brød op.

Et vidne har set en mørk sedan, som eventuelt er en Opel Vectra, køre fra parkeringspladsen bag butikken og mod Østerbrogade i høj fart i forbindelse med indbruddet.

Nordjyllands Politi har ikke yderligere spor i sagen, og hører gerne fra vidner, der kan have set bilen på telefon 114.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord