Knivstikker anholdt i storstilet politiaktion

Torsdag formiddag lykkedes det Nordjyllands Politi at anholde den mand, som Nordjyllands Politi mener er ham, der for godt to uger siden stak en 33-årig mand flere gange med en kniv.

En storstilet politiaktion med flere patruljer, alle i ført skudsikre veste, rykkede torsdag formiddag ud til en adresse på Skallerupvej i Aalborg Øst.

Her anholdte de den 30-årige mand, de havde efterlyst for knivstikkeri på Planet Pub natten til den 27. november. I følge Nordjyllands Politi stak manden den 33-årige i tindingen og i halsen med en kniv. Den 31-årige overlevede episoden.

Den 30-årige mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør fredag formiddag og sigtet for forsøg på mandrab, det oplyser Politikommissær Lars Nørskov til TV2/NORD.


Seneste nyt

fra Nordjylland