Knivstikkeri ved rockerborg

Politiet afspærrede en større del af Østergade ud for Hells Angels klubhus i Nørresundby tirsdag på grund af et knivstikkeri. OPDATERET

Forud for knivstikkeriet var der i følge vidner tumult i en opgang ved Østergade 79.

Beboerne siger, at der er roligt omkring rockerborgen, så de har svært ved at forestille sig, at de skulle være indblandet.

Offeret skulle være stukket i både bryst og side. Offeret blev i følge politiet samlet op af en tilfældigt forbipasserende, som kørte ham på traumecentret og meldes uden for livsfare.

Politiet leder fortsat tirsdag aften efter gerningsmand og våben.

I følge TV2/Nords reporter på stedet var det et meget stort område, der blev afspærret og beboere kunne en overgang ikke komme hjem.

Politiet har tilkaldt teknikere fra Aarhus, der skal undersøge gerningsstedet.


Seneste nyt

fra Nordjylland