To knivstikkerier i Aalborg

 To knivstikkerier i Aalborg

26-årig og 45-årig indlagt på sygehus med alvorlige kvæstelser efter voldelige opgør

To forsøg på manddrab. Sådan kunne politiet i Aalborg gøre regnestykket op efter en særdeles dramatisk aften og nat.

Ved 21-tiden blev politiet kaldt ud til en lejlighed på Tove Ditlevsens Vej , hvor en 26-årig mand var blevet stukket ned af en 25-årig kammerat i sin egen lejlighed. På et tidspunkt kom de to i klammeri, og det endte med, at den 25-årige huggede en børdkniv i hjerteregionen på den 26-årige. Den yngste tilkaldte selv politiet, og den 26-årige blev alvorligt kvæstet indlagt på traumeafdelingen på Aalborg Sygehus Syd. her til morgen skulle han dog være udenfor livsfare.

Den 25-årige er anholdt og sigtes for drabsforøg.

Ved midnatstid blev politiet igen kaldt ud til et knivopgør. Dennegang på Næssundvej i Aalborg Øst, hvor en 45-årig mand var blevet stukket ned på gaden udenfor sin bopæl. Politiet har endnu ikke klarlagt de nærmere omstændigheder, men en 25-årig mand er anholdt og sigtet for drabsforsøg.

Begge de to formodede knivstikkere fremstilles i grundlovsforhør i løbet af søndagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland