Knud Kristensen savner partitoppen i Himmerland

01:52

Foto: TV2/Nord

1 af 2

En af valgets helt store stemmeslugere, og en af de få konservative borgmestre, savner sine partifæller fra landspolitik i Himmerland.

Knud Kristensen er selv rigtig stolt af det valgresultat, der betyder at byrådet i Vesthimmerlands Kommune kommer til at bestå af 10 konservative politikere. Og han tror da også at partitoppen på Christiansborg er stolt af kunststykket, men det har han ikke rigtig hørt om.

- Jeg vil ikke offentligøre her, hvad der stod i deres henvendelse. Der stod tillykke, og så regner jeg med, der kommer en henvendelse, hvor man gør lidt mere ud af det.

Knud Kristensen vil ikke sige, at han savner anerkendelse for sin indsats, der gav ham personligt 25,5 procent af stemmerne i Vesthimmerlands Kommune.

- Nej. Jeg har fået en stor anerkendelse fra Lene Espersen. Hun har sendt flere SMS'er. Hun har gjort meget ud af det og hun har været her. O så har jeg fået et tillykke fra toppen. Men jeg må indrømme, at vi her fra Nordjylland har utroligt langt til København.

- De kunne måske lære lidt af det der foregår i lokalområderne, hvor vi er til stede og er her, når vi skal være her. Jeg ved godt, det er svært at komme uden for Christiansborgs mure, men jeg synes måske nok man kunne være lidt mere synlig her, nu hvor det foregår her. Jeg ved godt, vi er en landkommune, men jeg synes, vi skal respekteres for det stykke arbejde vi gør, og det gør de formentlig også, men de må også godt give udtryk for det, siger Knud Kristensen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord