Knuste rude og stjal smykker

Ukendt smykketyv knuste rude og stjal smykker ved guldsmed i Brønderslev.

En ukendt gerningsmand fik i nat flere smykker med sig, da han knuste en rude med et koben ved Guldsmed Hansen på Algade i Brønderslev.

Det fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen ved Nordjyllands Politi.

Klokken 3.50 gik alarmen, fordi udstillingsmontren blev smadret, men da politiet nåede frem til smykkeforretningen, var gerningsmanden væk.

Det vides ikke hvor mange smykker, gerningsmanden slap afsted med.

Politiet har intet signalement at gå efter.


Seneste nyt

fra Nordjylland