Knuste ruder og låste sig inde i elevator

En mand gik amok og knuste ruder på UCN i Aalborg.

En mand på 21 år gik natten til torsdag amok på en afdeling af University College Nordjylland i Aalborg.

Han knuste et vindue for at komme ind på skolen, og derinde fortsatte han hærværket og smadrede flere ruder.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Heine Hansen.

Politiet kunne dog hurtigt pågribe ham, da de nåede frem til Mylius Erichsensvej 139 - manden var kommet til at låse sig inde i en elevator.

Den 21-årige bliver afhørt torsdag formiddag.


Seneste nyt

fra Nordjylland