Nordjyllands mest festlige tog: Kør med særtog til kåringen af Årets Nordjyde

Foto: Mick Knive Anderson

Der er liv og glade dage helt fra Aalborg Station til Vendsyssel Teater, når Årets Nordjyde skal kåres den 25. april.

TV2 Nord kårer den 25. april Årets Nordjyde, og det bliver et brag af en fest med underholdning fra øverste hylde, når det hele går løs på Vendsyssel Teater. 

Men det er ikke kun på Vendsyssel Teater, der bliver fest. Nordjyllands Trafikselskab, Nordjyske Jernbaner og Vendsyssel Teater har nemlig slået sig sammen. Og det samarbejde bliver til intet mindre end Nordjyllands mest festlige togvogn, der kører direkte fra Aalborg til festen i Hjørring. r

Toget forlader perronen på Aalborg Station klokken 18.12. Når man kommer ombord til værtinden servere et glas mousserende vin, mens Pretenders Unplugged vil slå tonen an på akustisk guitar. 

Toget lander på stationen i Hjørring klokken 18.53, tids nok til at nå showet, der starter klokken 19.30. 

Og hvis I ender med at give den gas, og få både en, to eller tre øl, så skal du ikke bekymre dig om turen hjem. Toget kører nemlig retur igen både klokken 22.06 og 23.06. 

Så længe du har billet til showet på Vendsyssel Teater, så er du godt kørende, fordi det er også din billet til toget - både den ene og den anden vej - denne aften. 

00:23 Luk video

Forsiden lige nu