TV2 Nord

Køkkenbrand sendte hotelgæster ud i nattekulden

Brand på Hotel Sanden Bjerggaard i Slettestrand. Foto: Per Frank Paulsen

20 ansatte og gæster måtte torsdag aften evakueres fra Hotel Sanden Bjerggaard i Slettestrand på grund af en brand.

Ifølge Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi var det en wok i køkkenet, der tvang hotelejren til i første omgang at bruge pulverslukkeren.

- Det får adrenalinen til at pumpe, men vi formåede at holde ilden i ave indtil brandvæsenet kom, siger Søren Grøn, Hotedirektør, Hotel Sanden Bjerggaard

Det virkede ikke og så måtte brandvæsenet fra Fjerritslev og Brovst tilkaldes og de 18 gæster evakueres.

- Heldigvis er det kun gået ud over køkkenet og så vores egen lejlighed ovenover. Der er ikke brændt noget i lejligheden, men alt er sodet til og vådt, så i øjeblikket har vi kun det tøj vi står og går i, siger Søren Grøn

Ingen kom noget til ved branden, og trods røgskader i køkkenet, kunne de 18 gæster gå til ro igen, da branden var slukket.

- Vi har lavet en aftale med vores nabohotel om at de klarer morgenmaden for de 18 gæster. De skal så rejse alligevel bagefter. Senere i dag kommer en norsk gruppe, som vi skal have fundet ud af hvordan vi klarer. Derefter har vi ingen gæster indtil på torsdag, siger en forpustet Søren Grøn, efter den værste oplevelse i de 27 år han og fruen har været hoteldirektørpar på Hotel Sanden Bjerggaard i Slettestrand.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord