KOL-forsøg viser positive resultater: Gamle metoder virker på ny

03:35

Aalborg Universites hospital har fundet en ny måde at bruge kendt KOL-behandling på - og det virker.

Foto: Henning Bagger, Scanpix

1 af 2

Aalborg Universitetshospital får nu international bevågenhed. Et nyt studie foretaget på KOL-patienter viser, hvordan man har formået at stoppe en negativ udvikling i lungefunktion og livskvalitet ved at bruge i forvejen kendte behandlingsmetoder på en ny måde.

Aalborg Universitetshospitals har i et forsøg med personer der lider af KOL, undersøgt hvordan en såkaldt High-Flow maskine kan give KOL-patienter mere livskvalitet.

High-Flow behandlingen består i, at man indånder ilt, der indeholder vanddamp, som løsner op i slimen i lungerne.

- Det er det, der er det helt nye i det her og gør, at det her nu er internationalt kendt som "the aalborg study". Det, at vi har fået det her apperat ud i hjemmet til patienterne, og det har vist, at det kunne fungere, siger Ulla Møller Weinreich, der er overlæge på Lungemedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital. 

En af forsøgspersonerne er Preben Jepsen fra Langholt. Han fik konstateret KOL i 2003. Preben Jepsens lungefunktionalitet ligger under 20 procent. Han får ekstra ilt 24 timer i døgnet og bruger High-Flow apperatet om natten, og han ville ikke være behandlingerne foruden. 

- Det betyder, at hver morgen, når jeg vågner, så er jeg ikke tør i halsen eller i svælget. Jeg vågner op og har det rigtig fint, siger Preben Jepsen. 

For ham har behandlingen været afgørende i hverdagen.

- Så ville jeg jo nok ikke være så aktiv, som jeg er nu. Men det er svært at sige. Jeg har det meget bedre, når jeg bruger den, end når jeg ikke bruger den, siger Preben Jepsen. 

- Det har vist sig, at vi signifikant kunne nedsætte antallet af forværringer. Vi så en kæmpe effekt på patienters åndenød, og vi så en god effekt på deres livkvalitet, gangdistance og deres lungefunktion, siger Ulla Møller Weinreich, der er overlæge på Lungemedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

I alt var 200 KOL-patienter en del af studiet. 

Har du et godt tip?