Kolonihavehus brænder ned til grunden

En flækket gasledning var skyld en voldsom brand i Skagen. Et kolonihave hus brænder lige nu ned til grunden.

Det var i forbindelse med noget madlavning, at beboeren i kolonihavehuset på Middagssol i Skagen tændte for gassen til komfuret omkring klokken 18 onsdag aften. Men han opdager dog for sent, at gasledningen er flækket, og der siver gas ud.

Der opstår kort efter en brand, der udvikler sig hurtigt. Han forsøger at slukke ilden, men forgæves. Huset er overtændt, og beredskabet må konstatere, at huset kommer til at brænde ned til grunden. Nu holder brandmændene ilden under kontrol.

Beboeren i huset blev forbrændt og røgforgiftet og er derfor kørt til sygehuset. De omliggende huse i kolonihaveforeningen er ikke skadet af branden, det oplyser Per Jørgensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.  


Seneste nyt

fra Nordjylland