Kom gratis til håndbold

Aalborg DH sætter alle sejl ind i kampen for at sikre eksistensen i landets bedste håndboldrække.

Således inviterer klubben på gratis håndbold, når SK Århus på søndag kl.15.00 gæster Gigantium.

Begge hold har vundet de to første kampe i kvalifikationsspillet, hvor der spilles seks kampe. Med en sejr vil Aalborg DH have så godt som sikret sig kvalifikation til næste års dameliga.

Det er klubbens nye hovedsponsor, Bjarne Brath, der har taget initiativ til den gratis adgang.
 
-Som ny hovedsponsor for Aalborg DH vil jeg gerne invitere alle håndboldelskere til gratis håndbold de sidste 2 hjemmekampe i kvalifikationsspillet. Med dette håber jeg, mange vil komme og bakke pigerne op til sejr, samt at alle vil være med til at skabe en god stemning, siger Bjarne Brath til klubbens hjemmeside.


Seneste nyt

fra Nordjylland