Kommunal reaktion på Oticon-fyringer

Kommunen gør en indsats for at hjælpe de fyrede i nye job

- Det er en trist nyhed, at Oticon må fyre så mange, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dem med at få et nyt job, siger Thisted Kommunes borgmester Erik Hove Olesen.

Han fortæller, at kommunen har været i kontakt med Oticon og har en aftale om at snakke sammen efter orienteringsmødet på Oticon her i formiddag.

- Vi vil formentlig kontakte andre virksomheder for at høre, om de har brug for arbejdskraft - og vi ved jo, at der er mangel på medarbejdere flere steder, så jeg tror, der bliver gode muligheder for de der må forlade Oticon, siger Erik Hove Olesen.

Kommunen har også et forslag parat om at lave en jobbørs på Oticon hvor virksomheder kan præsentere sig selv for medarbejderne ligesom kommunen gerne vil stille en jobkonsulent til rådighed i den kommende tid på Oticon i det omfang, der er brug for det.

Oticon har meddelt, at forementlig 100 af de 700 medarbejdere mister jobbet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord