Kommune kan ikke bare sige nej til møller

[size=2]Jammerbugt Kommune har nærmest konsekvent sagt nej til små vindmøller. Kommunen må nu bøje sig efter en klage fra en borger.[/size]

Hans Georg Holm klagede til Miljø- og Naturklagenævnet, da kommunen sagde nej til en lille vindmølle på grunden. Nu får han alligevel tilladelse.

- Jeg ved, at de konsekvent siger nej, siger juletræsavler Hans Georg Holm til TV2/Nord.

- Jeg tror, at det er en skrivebordsafgørelse. I mine øjne ligger vi et sted, hvor der hverken er gravhøje eller nogle kulturelle ting af nogen art, siger Hans Georg Holm til TV2/Nord.

Han har et bud på, hvorfor han i første omgang fik nej.

- Jammerbugt Kommune vil slet ikke have vindmøller. De synes, at de skæmmer, siger Hans Georg Holm til TV2/Nord.

Kommunen giver lodsejeren ret.

- Vi er i gang med at revidere vores helhedsplan af vindmøller og derindgår hustandsvindmøller, siger Jens Christian Golding (Soc. dem.) formand for teknisk udvalg i Jammerbugt Kommune til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland