Kommunen kunne ikke have forhindret dobbelt drab

 Kommunen kunne ikke have forhindret dobbelt drab

Socialrådgiverne i Frederikshavn Kommune kunne ikke have forhindret, at en 30-årig mor i december sidste år kvalte sine to drenge.

Det fastslår en uvildig psykolog rapport, som Frederikshavn Kommune har fået lavet.

Den 30-årige mor kvalte sidste år i december sine to drenge på 4 og 10 år i familiens lejlighed i Frederikshavn. Bagefter forsøgte hun at begå selvmord.

Det store spørgsmål, som alle stillede sig selv i Frederikshavn Kommune, var om tragedien kunne være udgået. Kunne nogle have forhindret det, og det kunne man ikke. Det fastslår en uvildig psykolog rapport, som kommunen har fået lavet. Det er formanden for Børne og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Paul Rode Andersen (SF) glad for.

- Systemet har virket, og for socialrådgivere og sagsbehandlere har der ikke været noget, som indikerede, at den enlige mor ville slå sine drenge ihjel, siger han til TV2/NORD.

Personalet i Frederikshavn Kommune har følt sig presset på grund af mistroen, og derfor er der stor lettelse over rapportens konklusion.


Seneste nyt

fra Nordjylland