Kommuner misligholder gravsteder

[size=2]Aalborg Stift har været nødt til at minde Brønderslev[/size] og Frederikshavn kommune om, at det er deres ansvar at betale for vedligeholdelse af gravsteder, hvor fattige mennesker ligger begravet.

- Vi har kunnet konstatere, at der er flere kommuner, der ikke ønsker at påtage sig den forpligtelse, skriver stiftet i et brev til de to kommuner. Det oplyser DR Nordjylland.

Ifølge Serviceloven skal kommuner betale for, at gravstedet bliver holdt, når personen, der ligger begravet, ikke har efterladt penge til vedligeholdelsen.

- Når vi kan se, det ikke bliver betalt, så er vi nødt til at gøre noget ved det, siger Jørgen Lützau Larsen, kontorchef i Aalborg Stift.

1. oktober går Folkekirken over til et nyt økonomisystem, og i den forbindelse er Aalborg Stift ved at rydde op i udeståender.

Hos Frederikshavn Kommune kommer henvendelsen bag på faglig leder af pensionsudbetalingerne, som blandt andet behandler begravelser af fattige borgere:

- Vi vil rette henvendelse til Aalborg Stift for at finde ud af, præcis hvilke gravsteder, der er tale om. Og har vi lavet en fejl, vil vi naturligvis rette op på det, siger Brian Madsen til DR Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland