Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger pr. barn i folkeskolen. Også når man tager højde for ting som antallet af børn i kommunen og børnenes økonomiske og sociale baggrund. Det viser en ny analyse fra KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Der er både kommuner, der bruger mere på deres folkeskoler, end man skulle forvente, og kommuner, der bruger mindre, end man skulle forvente. Det viser KORAs analyse af, hvor mange penge kommunerne bruger pr. år pr. skolebarn.

I Region Nordjylland bruger Frederikshavn Kommune færrest penge pr. elev, mens Vesthimmerlands Kommune bruger flest. 

• Frederikshavn Kommune bruger 66.255 kr. pr. barn i skolen. Det er 3.227 kr. mindre end det, man statistisk kunne forvente ud fra kommunens strukturelt betingede udgiftsbehov. Udgiften er altså 5 % lavere end forventet, svarende til indeks 95.
• Vesthimmerlands Kommune bruger 76.647 kr. pr. barn i skolen. Det er 7.328 kr. mere end det, man statistisk kunne forvente ud fra kommunens strukturelt betingede udgiftsbehov. Udgiften er altså 11 % højere end forventet, svarende til indeks 111.

KLIK PÅ KORTET OG SE TALLENE FOR DIN KOMMUNE

I analysen har KORA taget højde for en række strukturelle forhold, bl.a. børnenes sociale og økonomiske baggrund, kommunernes børnetal, og hvor tæt børnene bor i kommunen.

I alt syv kommuner bruger over 10 % flere penge, end man skulle forvente pr. skoleelev. Syv kommuner bruger over 10 % færre penge, end man skulle forvente.

- Analysen peger på, at kommunerne prioriterer området forskelligt. Når de fx bruger 10 % mere end forventet pr. skolebarn, er der tale om en relativt høj økonomisk prioritering af området, siger seniorprojektleder Camilla T. Dalsgaard fra KORA, der står bag analysen.

KORA har beregnet de enkelte kommuners forventede udgifter pr. skoleelev på baggrund af en række statistiske analyser. Analyserne tager højde for en række strukturelle forhold i kommunerne, fx børnenes sociale og økonomiske baggrund, kommunens børnetal, og hvor tæt børnene bor i kommunen. Herefter har KORA sammenlignet kommunernes forventede enhedsudgifter med de faktiske enhedsudgifter. Dermed får man en indikation af, hvordan kommunerne økonomisk prioriterer skoleområdet.