Kommuner smækker kassen i

 Kommuner smækker kassen i

Flere nordjyske FOA-medlemmer mister deres sygedagpenge - selvom de ikke er klar til at arbejde.

Fagforbundet FOA anklager flere nordjyske kommuner for, i højere grad end før, at smække kassen med sygedagpenge i, det skriver P4 Nordjylland.
Hos fagforbundet kender man til elleve tilfælde, hvor det er gået ud over medlemmer, som endnu ikke er klar til at arbejde - eller havde fået invalidepension. Året før var der ingen sådanne tilfælde.
Ti af de elleve medlemmer kommer fra Aalborg Kommune - her mener  socialrådmand, Mai-Brit Iversen (Soc.dem.), at der er tale om en tilfældighed, og at kommunen ikke spekulerer i at spare sygedagpengene, skriver P4 Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland