Kommuner vil have robotstøvsugere

Efter Billund Kommune har fået lov til at lade deres ældre borgere selv betale for en robotstøvsuger, er andre kommuner blevet interesseret.

Det kan se ud til, at mange ældre borgere i fremtiden vil få deres gulv renset af en robot - som de selv skal betale.

Billund Kommune blev ellers kritiseret for at henvise borgerne til robotstøvsugere, som de selv skulle betale.

Men det fandt Det Sociale Nævn ikke noget ulovligt i, og nu kigger andre kommuner med interesse på løsningen.

Anny Winther (V), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester i Rebild Kommune synes, at robotstøvsugere er en god idé.

- Det er en god udvikling med et snit mellem forbrugsgoder og hjælpemidler. Alle ved, at kommunerne er pressede af et stigende antal ældre, og derfor er det vigtigt at få prioriteret hjælpen til de svageste, siger Anny Winther til Jyllands-Posten.

Gevinsten for kommunerne vil være omkring 1 mio. kr. om året.


Seneste nyt

fra Nordjylland