Kommunerne står sammen om miljøet

 Kommunerne står sammen om miljøet

Kommunerne Mariagerfjord, Brønderslev, Rebild og Aalborg opretter fra 1. januar 2011 en fælles miljøvagt.

Når det kommunale beredskab efter gældende praksis rykker ud med blå blink og sirener, vil beredskabet fremover være ledsaget af en kommunal miljømedarbejder, der stiller sin viden og oplysninger til rådighed for indsatslederen på skadesstedet. Miljøvagten fungerer i første omgang alle ugens dage mellem kl. 8.00 og 19.00, hvor de fleste miljøuheld forekommer.

 

Kommunerne har i dag stor fokus på at beskytte miljøet, også når der opstår en akut situation, typisk i forbindelse med et miljøuheld. En hurtig og resolut indsats kan være af afgørende betydning for miljøbeskyttelsen. Samarbejdet på tværs af kommunegrænser bidrager til at effektivisere indsatsen, når uheldet er ude, og er samtidig med til at minimere de enkelte kommuners omkostninger.

 

Hvis der sker akutte miljøuheld på landjorden eller på vandløb, søer og havet, skal man kontakte alarmcentralen på 112.

 

Miljøvagten skal som udgangspunkt kun håndtere sager, der kræver øjeblikkelig indgriben.


Seneste nyt

fra Nordjylland