Konkurrence om at blive den sejeste 8. klasse

36 8. klasser fra Aalborg kommune var i dag samlet på friluftsbadets område. Her skulle de finde kommunens sejeste 8. klasse.

For at vinde titlen som kommunens sejeste 8. klasse skal de unge klassevis kæmpe sig igennem en masse aktiviteter både til lands og til vands.

Det er lærerstuderende fra University College Nordjylland, som har strikket programmet sammen, og det indeholder dicipliner som "Mennesketårn", "Når Jesus løber" og "Menneskebowling". Formålet med arrangementet er at lave en idrætsdag, hvor alle kan være med.

- Vi har nogle alternativer til de normale idrætsgrene. Måske er der nogle, der ikke er så gode til at spille fodbold eller badminton, som så vil være rigtig gode til de her ting, siger Mariann Müller, der er eventkoordinator ved UngAalborg.

Den sejeste 8. klasse i Aalborg Kommune blev I2 fra Sønderbro skolen.

Se billederne i hjulet over artiklen.


Seneste nyt

fra Nordjylland