Kørelærer vil være borgmester

Vesthimmerlands Kommunes viceborgmester Palle Jensen bliver Socialdemokraternes spidskandidat til næste kommunevalg.

18 års erfaring med byrådspolitik ser ud til at fortsætte. Palle Jensen er nemlig valgt til spidskandidat for Socialdemokraterne i Vesthimmerlands Kommune forud for valget i 2013.

- I Palle Jensen har vi et særdeles kompetent bud på borgmesterposten. Han har 18 års erfaring som byrådsmedlem - først i Farsø og herefter i den sammenlagte Vesthimmerlands Kommune. Der er ikke mange områder inden for det kommunalpolitiske, Palle Jensen ikke har kendskab til, siger formanden for Socialdemokraternes Fællesledelse i Vesthimmerlands Kommune, A. Aage Mortensen.

49-årige Palle Jensen vandt urafstemningen over Asger Andersen, hvor 63,4 procent af medlemmerne stemte. Først i starten af 2013 bliver det besluttet, hvem der ellers stiller op til byrådet og regionsrådet.


Seneste nyt

fra Nordjylland