Kørte beruset med campingvogn

En 47-årig bilist kørte så slingrende med campingvogn, at politiet fik henvendelser fra andre trafikanter om, at noget måske var galt.

Og noget var ikke, som det skulle være. Det kunne ordensmagten sande, da de fik standset bilist og campist på Roldvej i Aars.

Det viste sig, at den 37-årige mand kørte i spirituspåvirket tilstand. Og derfor kørte han slingrende med bil og campingvogn.

Politiet tog manden, der stammer fra Polen, med, så man kunne finde ud af i hvor høj grad, han var påvirket. Det sker ved hjælp af en blodprøve.

Vagthavende hos Nordjyllands Politi kender endnu ikke den 37-åriges promille.


Seneste nyt

fra Nordjylland