Kørte galt - begge biler ville gennem chikane

Foto: Thomas Gaardsmand (arkiv)

Ingen holdt tilbage ved chikane.

To bilister ville fra hver sin retning passere en chikane på samme tid på Houvej i Øster Hassing omkring klokken 8.20.

Det betød, at den ene bilist - en kvinde - måtte undvige, og hun var i kort tid teknisk fastklemt.

- En kvinde i tyverne er bragt til sygehuset med nakkesmerter, men det tyder ikke på, at det er alvorligt, siger vagtchef Per Jørgensen ved Nordjyllands Politi.

Vejen var kortvarigt spærret, men er igen åben for færdsel.