Kræver erstatning

Den 22-årige mand, der i november sidste år, fik startet en større politieftersøgning er blevet præsenteret for et stort erstatningskrav.

Eftersøgningen ved Aabybro blev i værksat en lørdag morgen, da manden ringede til politiet og gav indtryk af, at han var i knibe efter en trafikulykke - men ikke kunne fortælle, hvor han var.
Både en helikopter og hundepatruljer var med i eftersøgningen, som var en særdeles bekostelig affære.
Og det kan spøgen også blive for den unge mand, for han er blevet præsenteret for et erstatningskrav på 89.510 kroner fra Forsvaret - til dækning af helikopterturen.

I retten i Hjørring har den unge mand sagt, at han intet kan huske. Ifølge dommer Mette Søndergaard nægter manden sig dog skyldig - så sagen er udsat og skal nu berammes som en domsmandsret.


Seneste nyt

fra Nordjylland