Krav om bedre havfredning

Enestående og sårbar natur risikerer at blive ødelagt

Sjældne naturtyper som stenrev, boblerev og sandbanker i Nordsøen er i fare for at blive skadet af fisketrawl og sejlads, fordi regeringen er for langsom til at opfylde EU's naturbeskyttelsesdirektiver fuldt ud.

Det mener miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden, der peger på tre hængepartier, der bør fredes med det samme, og yderligere fire områder, der måske skal fredes efter en nøjere undersøgelse.

I en ny rapport om naturbeskyttelsen i den danske del af Nordsøen fremhæver WWF Verdensnaturfonden tre områder, der fuldt ud opfylder betingelserne i EU-direktiverne. Det ene er Det er Gule Rev i den nordlige del af Nordsøen ud for Hirtshals.

- Vi vil have myndighederne til at indføre de begrænsninger, der skal til for at beskytte områderne, og som man er tvunget til, men som ikke er sat i værk endnu, siger Tommy Dybbro, der er miljøfaglig medarbejder i WWF Verdensnaturfonden.
/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland