Krigsveteran får terapihund

Morten Møller er krigsveteran og opholder sig gerne i skoven. I dag nyder han, at gøre det med hvalpen Freja, en såkaldt terapihund. Foto: TV2 Nord

En lille hvalp på 17 uger har vendt op og ned på Morten Møllers tilværelse.

Hunden er ved at blive oplært i at blive en såkaldt terapihund, som skal støtte ham i hverdagen. Morten Møller er tidligere soldat og ramt af PTSD efter, at have deltaget i flere missioner på Balkan.

I dag ser han meget lysere på fremtiden.

- Jeg har aldrig haft en hund før, men Freja giver mig den støtte og tryghed, jeg har brug for, fortæller Morten Møller.

Den 44 årige nordjyde har hidtil boet på Aalborg Veteranhjem, men hunden Freja har betydet, at han nu er flyttet i lejlighed.

Det tager to år, at træne en hund til, at blive en terapihund, og koster over 100. 000 kr. Det beløb betaler jeg gerne, siger Morten Møller. Træningen står dyreadfærdsekspert Vibeke Reese for.

Forsiden lige nu