Krise i foreningslivet

Flere tusinde har forladt foreningsliver i Frederikshavn

Tal fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger viser, at Frederikshavn har mistet 28,5 procent af medlemmerne i kommunens foreninger under DGI fra 2012 til 2015. Det er 4.872 færre medlemmer på bare tre år. Det er det højeste tal blandt samtlige kommuner i Danmark.

- Vi må sige, at vi har en generel afmatning, når det kommer til unges deltagelse i vores foreninger, siger formand for Frederikshavn Ungdoms Fællesråd Henrik Carlsen til TV2 Nord.

Derfor afholdt Fællesrådet en konference for kommunens frivillige. Formålet var at få vendt den nedadgående kurve. En af hovedtalerne på konferencen var den nordjydske skatteminister Karsten Lauritzen (Venstre). Han var på regeringens vegne klar til at love flere penge til de frivillige foreninger, hvis der kan skabes et politisk flertal i Folketinget.

- Jeg tror de fleste er enige om, at mere støtte til de frivillige foreninger er en god ide, men penge gør det ikke alene. Foreningerne skal selv løfte opgaven med at forny og udvikle foreningerne. Det er der ikke nogen politikere, der kan og skal, sagde Karsten Lauritzen til de mange fremmødte.

Et af emnerne på konferencen var, at specielt de unge søgte andre og nye fælles skaber online i stedet for at mødes fysisk. Derfor opfordrede Karsten Lauritzen foreninger til at inddrage den moderne tekonologi i fremtidens foreningsliv.

- Man skal følge udviklingen og omfavne, de ting der sker. Man skal få udviklingen ind i foreningen, så de kan passe sammen, fortæller Karsten Lauritzen til TV2 Nord.

Også Morsø, Læsø. Mariagerfjord og Rebild kommuner oplever tilbagegang i antallet af medlemmer i deres DGI foreninger


Seneste nyt

fra Nordjylland