TV2 Nord

Kriseberedskab til landmænd

LandboNord frygter, at krisen for alvor begynder at kradse hos de nordjyske landmænd. Derfor er der nu sammensat et hold af rutinerede medarbejdere, der skal hjælpe til, hvis banken vil lukke kassen i.

Mange leverandører har sat prisen op gennem den seneste tid, men tøver med at sænke den igen. Sammen med en lav afregning på råvarer sætter det et stigende pres på landmændene.

- Det kan være hårdt både for medarbejdere og medlemmer, når man ikke før har stået i en lignende situation, men det er vigtigt ikke at blive handlingslammet. Man skal tage initiativet og bevare overblikket, og så skal man holde sin samarbejdspartnere tæt ind til kroppen, så der ikke kommer nogle overraskelser" udtaler Keld V. Nielsen, der er chefrådgiver.

Når økonomien slår knuder i forretningen kan det også gå hårdt ud over privatlivet. Derfor er det ikke kun den økonomiske del af landmandslivet kriseberedskabet tager hånd om.

- Ud over den økonomiske del er der også en menneskelig del. Det er vigtigt, at man taler åbent med sin ægtefælle og sin nærmeste rådgiver. Det er ofte når man tør tale om problemerne, at de bliver håndgribelige, og man kan begynde at se løsningerne," udtaler socialkonsulent Susanne Sander.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord